Hvis du er følsom over for antinæringsstoffer og føler, at maven brokker sig, efter at du har spist af dem, kan nogle af dem afskalles. Da den største mængde antinæringsstoffer sidder i skallen, er dette en effektiv metode. Afskalning sker efter iblødsætningen ved at fylde en skål med vand og gnide frøene mellem hænderne. Mandlernes skind kan “smuttes” af. Frø, der kan afskalles, er solsikkefrø, sesamfrø, mandler, paranødder og hasselnødder.